Steffen Gregersen

  • Forside
  • Fundraising
  • Dirigent
  • Nodeskriver
  • Om
  • Kontakt mig

Lancering af fysisk produkt til fundraising

5. august 2017 Af Steffen Gregersen Skriv kommentar

I løbet af de sidste par år er der sket rigtig meget. Jeg har ikke været for flink til at få opdateret denne hjemmeside med ny information omkring hvad jeg render rundt og foretager mig og hvad jeg måske kan hjælpe dig med. Dette vil jeg dog forsøge at blive bedre til fremadrettet. Så her er foreløbig lige en update på hvad der sker i min virksomhed Aktiv Fundraising ApS.

For ja, i slutningen af 2016 valgte jeg at udskille alle fundraising aktiviteter fra mit hidtidige firma, New Hits Publishing, og stifte Aktiv Fundraising ApS. Mine fundraising aktiviteter har de senere år bare vokset og vokset og det er idag langt mere end et fuldtidsjob for mig. Jeg har også fået lavet et nyt logo til firmaet og det kan du se øverst på siden her.

Ydermere fik jeg ansat en medarbejder på fuldtid til at hjælpe med fundraisingen for vores kunder. Så “jeg” er blevet til “vi” når vi snakker om Aktiv Fundraising.

Denne ansættelse medførte desuden også at der ikke var plads nok på det gamle kontor, så vi er også flyttet. Vi er flyttet over i et større lokale på den anden side af den gang hvor vi har kontor. Vi har dog stadig beholdt det gamle kontor, som nu fungerer som lager og produktionslokale.

“Lager og produktionslokale…hmmm” tænker du så måske?

Ja, for vi har i Aktiv Fundraising også lanceret et fysisk fundraising produkt, som vi kalder for SupportSkrab.

Nem fundraising med SupportSkrab

Det som jeg brænder for, er at hjælpe projekter igennem og hjælpe med at skaffe finansiering til projekterne. Det gælder uanset om det er store projekter i 100 mio. kroners klassen (dem har vi nogle stykker af vi arbejder med) eller om det er den lokale idrætsforening eller lignende, som står og mangler 10.000 kr. til deltagelse i næste stævne.

Det er ikke alle typer projekter der kan opnå fondsstøtte, hvorfor nogle ellers gavnlige og gode projekter falder til jorden hvis ikke de får finansiering. Det er bl.a. med det i mente, at vi har startet SupportSkrab op, så foreninger, skoler og organisationer kan tjene deres penge og bruge dem til lige præcis hvad de ønsker. Uanset om de kan få fondsstøtte eller ej til deres projekter.

Nem fundraising med SupportSkrabDa jeg brænder for alle de frivillige foreninger rundt omkring, så ville jeg aldrig lancere et produkt, medmindre det virkelig giver noget til den enkelte forening og er virkelig godt. Med SupportSkrab er dette lykkes. Nemlig at lave et produkt, som giver et tårnhøjt afkast til foreningen i forhold til alle andre konkurrerende produkter på markedet.

Ovenikøbet er det super nemt og hurtigt at tjene pengene hjem. SupportSkrab fungerer på den måde at man køber et antal skrabehæfter hjem til foreningen. Typisk kan hvert medlem sælge op til 2 hæfter. I hæfterne er der 25 skrabefelter som man skal ud og sælge. Under skrabefeltet gemmer der sig et beløb, som er det beløb man skal donere til foreningen. Beløbene varierer mellem 5 og 25 kroner, hvorfor alle sagtens kan være med. Som en tak for donationen, giver foreningen så hver donor et ark med 8 rabatkuponer på. Rabatterne er nogle som vi i Aktiv Fundraising forhandler hjem og er derfor uden arbejde for foreningen. Rabatterne og nogle af de små beløb gør desuden, at mange vælger at skrabe mere end et felt, så man derfor ikke skal have fat i 25 personer for at få sit hæfte helt solgt.

Det er derfor en win-win for både foreningen og de personer der vælger at donere penge til foreningen. Hvert medlem tjener derfor forholdsvist nemt over 600 kr. hjem til foreningen, skolen eller organisationen. Så alt efter hvor mange medlemmer man er, så kan det hurtigt blive til rigtig mange penge.

For at tage et eksempel, så kan en forening med bare 50 medlemmer og 2 hæfter per person, indenfor 1-2 uger nemt lave et overskud på 32.000 kr. Mange tilsvarende produkter m.m. giver kun et overskud til foreningen på ca. 10.000-12.000 for en tilsvarende indsats. Så derfor er jeg meget stolt over at stå bag SupportSkrab, som vi er igang med at rulle ud nu her.

Du kan læse meget mere om SupportSkrab og også bestille en gratis infopakke på hjemmesiden ved at klikke her.

Skrevet i: Iværksætteri

Om Steffen Gregersen

Steffen bor i Fredericia, hvor han også driver fundraising virksomheden Aktiv Fundraising ApS. Her hjælper Steffen foreninger, kommuner og organisationer med at søge fonde og skaffe finansiering til deres projekter.
Steffen er endvidere en musiknørd og er ansat som slagtøjslærer og dirigent i Danehofgarden og Nordic Performers. Du kan connecte med Steffen på LinkedIn her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til min blog

Mit navn er Steffen Gregersen og jeg arbejder som dirigent, arrangør og nodeskriver.
Derudover har jeg en stor passion for fundraising og ledelse i foreninger.
Læs mere…

Blog kategorier

  • Blandet
  • Bygarder
  • Iværksætteri
  • Online Markedsføring

Copyright © 2025 · Steffen Gregersen · Log ind